Hvad rager det dén, som er sikker på sit, at resten af verden er ude af trit.
Min Moder fik Veer under flytningen fra Lille Pilgård og til Thorsted, sådan gik det til at jeg blev født hos Naboen Peter Kjær, hvor min Mor blev bragt til sengs. Min Mor og min ankomst til Thorsted, blev en Uge senere end Far og mine Søskende, dette er hvis noget jeg har fået at vide senere.
Det jeg husker fra Thorsted er lidt. en Ko jeg kaldte min, stod lige indenfor til venstre i Stalden, af kedelige ting jeg husker var, at jeg ikke måtte komme med mine Søskende ned til Bakken, "for lille".
Vedrørende årsagen til flytningen derfra opfattede jeg ikke, og Ulfborg husker jeg kun svagt, derimod Hvide Sande er præget ind i hukommelsen, Et forhenværende Hønsehus blev vores Bolig, senere blev der bygget mere til, ind i en Sandklit. Peter og jeg sov i et Skur med to Køjer, hvor den ene Væg blev hægtet på, den udgjorde det så for en Dør. Men for os Børn var Sandklitterne et paradis, Gitte og jeg fik syet "flotte" badedragter af Damestrømper, der ikke var hele mere, vores badning foregik derfor langt væk fra de andre Børn, fattige, men legende Børn.
Det var primitiv, Gitte og jeg var ofte dem, der hentede Vand
fra en gravet Brønd, der var lagt en flage over Brønden, som
man stod på, når vi kastede Vandspanden ned, den måtte ikke
blive for fuld, for så magtede vi ikke at trække den op, jeg
var da 6 år. Det var altid spændende at se hvor mange Tusser
der var i Vandet. En oplevelse var det også, når Peter og jeg
snuppede Gulerødder, og vi sad oppe i Klitten og smovsede os,
samtidig holde udkik til alle sider.
Far arbejdede som Jord og Betonarbejder ved Slusebyggeriet, når der var højvande var Far Vagtmand efter arbejdstid, engang havde han 25 Timer på et Døgn, det har han fortalt, ! En aften var Peter og jeg ude med mad til Far, da var jeg så uheldig at falde i et Vandhul, en af Fars arbejdskammerater hev mig op, og han fortalte mig at der ville blive en god Jord og Betonarbejder ud af mig.
Byggepladsen som lå ca. lo meter under Havets overflade, var sikret med en Spunsvæg for at holde havet ude, men en nat slog havet hul på Spunsvæggen, og hele Byggegruben som var større end en Fodboldbane blev oversvømmet, det var i 1929.
Da Slusen i Hvide Sande var færdig, var der nyt Arbejde til
Far ved Højer Sluse, så en Dag, blev alt indbo læsset på en
lastbil, Mor sad foran hos Chaufføren med Viola, Far og nogle
af os Børn sad bag på Ladet. Jeg vilde gerne kikke ud under
Presenningen husker jeg, men det måtte jeg ikke for det var
jo forbudt at sidde på Ladet under turen til Møgeltønder.
Vi boede ved Banen i et dobbelthus. Her i Møgeltønder kom jeg i skole, men selv i første klasse mærkede vi tydelig at der var forskel, Arbejdsmand Jens og Gårdejer Poulsens Børn, så flytningen til København, var en god beslutning af vores Forældre, dette blev grundlaget for et godt Liv fremover, en omplacering der ændrede os og vores tilværelse,
Rejsen til København var et eventyr for os Børn. Far var rejst i forvejen med sit firma, Styrup og Provst Jensen, og han arbejde i Søborg Mose med Dæmningsbyggeri. Thomas har fortalt, at han var hjemme for at hjælpe med at pakke Rejsegodset før afrejsen fra Møgeltønder. Møblerne blev stavlet ind i en Jernbanevogn, som Statsbanerne så leverede på Nørrebro Station i København. Håndbagagen, som vi havde med var, Sengetøj indpakket i Tæpper, jeg husker især en Persilpapkasse med snor omkring, vi havde også Madvarer og Drikkelse med, så der var noget at holde styr på for Mor ved alle Togskift og to Færgeovergange.
Vi, det var Mor, Gitte, Tyge, Marie og Viola, Børn i alderen 3-11 år, Fars Arbejdskammerat Peder Pedersens kone Inge rejste sammen med os, hun var højgravid. Vi har nok været et særpræget syn for København, vores rejsegrubbe med 2 Kvinder, 4 Børn Papkasser, Sengetøj, mad og Drikke.
Der var gudskelov sendt Brev til Far, om Tid for vores ankomst. Rejsen startede tidlig på Dagen, og vi var i København ved 22 Tiden, og der stod vi så med vores Papkasser, men der var ingen Far. Vi ventede en tid, men tog så en Taxa ud til Søborg hvor Peder Pedersen boede, han kendte Navnet på Kolonihaveforeningen ude i Brønshøj, hvor Far havde købt et Havehus.
Chaufføren fik Navnet på Haveforeningen, men stedkendt var han ikke. Det blev Midnat, da vi vækkede Formanden for Haveforeningen, han mente det nok var nummer det og det.
Havehuset som vi fik udpeget, var mørkt. Peder Pedersen
knaldede en Rude, og kravlede ind for at få Døren lukket op.
I mellemtiden sad og lå vi Børn på Havegangen, søvnige eller
sovende. Jeg husker Blomsterduften af de mange Fluks der stod
i Haven.
På Bordet lå Brevet fra Mor åbnet, så det var det rigtige sted vi var kommet til. Huset blev undersøgt, der var meget lidt Mad i Spisekammeret og kun få stykker service.
Far havde haft overarbejde, og da han kom hjem, ligger så Brevet, hvor der står at vi kommer samme aften.
Far tager Sporvognen ind til Hovedbanegården, men kommer for sent der ind. Så tilbage med Sporvognen, men snupper linie 16 mod Søborg. Det var sent da Far ankommer til Havehuset.
Senere blev Haveforeningen også hjemsted for 6 af Fars arbejdskammerater med Familier, som også havde taget turen fra Sønderjylland.
Det var en dejlig have med fine omgivelser, her boede vi om Sommeren, og i små Lejligheder om Vinteren. Brændselet til Kakkelovnen, blev savet i Vinterhalvåret i Havehuset. Vi savede gerne om aftenen, Mor stod med Petroleumslampen, Far og jeg trak i Buesaven, når jeg blev for døsig vankede der et par rap over skulderen, så blev jeg vågen igen.
Min Skolegang blev i Brønshøj Skole og det afsluttende år i Bellahøj Skole, som var hel ny dengang, Skolebørnene var fra alle Samfundslag, så det var ingen skam at være Børn af Arbejderstanden, og da jeg lå i den bedste halvdel af Klassen, karaktermæssig, syntes jeg om Skolen.
Skolegangen sluttede da jeg var 13 år, og i 6 Klasse. En Bagerikarl/budplads ventede mig, Budpladser havde jeg haft fra jeg var 9 år. Hos Bageren havde jeg været fra jeg var 12 år, så jeg følte det var skønt at komme ud af Skolen og i arbejde. Arbejdstiden var lang ca. 8o Timer om Ugen, så da Schiønning og Arve søgte Arbejdsdrenge, gik det stærk med at søge og blive antaget, fri om Søndagen. Her blev jeg til jeg fyldte 18 år, så fyret, det var i 1941, med mange arbejdsløse.
Så nu var det med at få et nyt arbejde, jeg tog det første og bedste, og det som Bagerikarl, oppe foran Grundtvigskirken løn 40 kr. om ugen, heraf 5 kr. til Fagforening. Når jeg nu var lavtlønnet, kunde jeg lige så godt få Soldatertjenesten overstået, på Sessionen blev det Marinen, jeg fortalte jo, at jeg var Gummiarbejder, blev indkaldt d. 3-3-42, jeg følte mig godt tilpas i Marinen. Det var nok fordi man kunde klare opgaverne, også en lille Nævekamp hvor det var nødvendig. Vores ballast og fordel var nok vores opvækst og opdragelse.
Hen på Sommeren kom der Brev fra Schiønning og Arve de ville gerne have mig tilbage igen, når jeg var færdig som Soldat, det var jeg i November. Det blev til 3 år på Gummifabrikken derefter 3 år på General Motors, her var jeg Sjakbajs på Holdet der lavede Skærme, Køler, Hjul og Hjælmen, det var lige noget for mig, foruden høj Løn.
Efter Påsken 1952, startede jeg som Jord og Betonarbejder, det som jeg var blevet spået i 1930, og med det arbejde blev blev jeg ikke snydt, et dejlig frit og selvstændig arbejde, se det færdige resultat, i nærkontakt med arbejdskammeraterne. Det blev også til Fagforeningsarbejde i mange år. det blev 34 gode år med mange udfordringer.
Undervejs blev jeg gift med Vera, Yvonne blev født 1945 Leon i 1948. Man har jo været heldig hele vejen igennem, også dengang, jeg fik afslag i 1956, som Emigrant til Australien, de ville ikke godkende mig, det var da også heldig, for mig - set i Bakspejlet.
Da vi Søskende blev gift og fik Børn, kom vi mere sammen end da vi selv var Børn og unge, vi var jo spredt over hele Landet. Nu blev det Skovture på Furesøen, heldags ture til Søborgmose og Damhusengen, der blev lejet, Børn og Voksne, Tovtrækning, Skattejagt og spring over mudret A, som alle klarede, næsten, kun en dalede ned midt i Mudderet, hvor han dog lugtede. Vi var gerne end 30-40 Deltagere.
Datoen for Skovturen var i nærheden af d. 2o-6, for så sluttede vi på Horsebakken med Mors Fødselsdag, det gentog vi i mange år. Så kom Fars runde Fødselsdagsfester, 80-85-90 og 95 år, det er nu blevet til Kusinefester, som vi stadig holder med op over 100 Familiemedlemmer.
Familien har altid haft mange aktiviteter i gang, jeg vil
blot nævne nogle: nogle år i halvtredserne købte Far Kartoffelrækker
af Bonden på Høje Gladsakse, vi andre købte så af Far,
jeg skulde bruge 2 Rækker ca. 4 Tønder. Kartoflerne blev pløjet,
det var så på Knæ, samle og komme i Sække. Det var festlig,
Voksne og Børn, Kaffekander og Saftevand, og så var vi ikke
kede af at Børge havde taget sin Salgsvogn med (Kagevognen).
Kartoflerne blev kørt hjem på en Trehjulet Cykel, og slæbt op
på 5 Sal til opbevaring.
.
Et andet gensidigt arbejde var, Byggeri, det blev til flere Garager, Havehuse, støbning af flere hundrede Kantsten, jeg for mit vedkommende fik bygget Havehus, 5-6 Mand arbejde på det, og kom jeg for sent Søndag Morgen havde Thomas brækket Døren op og var i fuld sving. 120 stk. Kantsten fik jeg fremstillet, med 4-5 mand i serieproduktion. Der var altid noget Familien skulde lave. Da Far og Harald havde Tørvemose i Kirke Værløse, var vi mange ude for at hjælpe om Søndagen og i Ferien. Og hvor mange Ruller Tapet og spade Maling, vi har brugt hos hinanden, har jeg ikke tal på.
Når Familien skulde slappe af, strømmede den til Horsebakken, for at tæve i Spillekortene, Pigerne i den ene Stue, Mændene i den anden og Børnene overalt.
Ser man tilbage og fremad, har vi en god Familie.
Fortalt, med Øjne der så det for 60 siden og øjne der ser det i Dag.
Tyge døde den 5. Oktober 2000
Last update 6.2.2009