Vinter, sommer, høst og vår- hvad der kommer, husk, det går.
Den ældste af flokken.
Født d. 13-3-1909, Rettrupkær i Rønbjerg, hvor jeg boede i 2 år. Derpå 12 år i Sdr. Nissum, da 4 år i Thorsted, 9 år i Ulfborg, så 1 år i Thorsted, derpå 2 år i København, skønne minder herfra. I Vester Lystbæk blev det til 20 år, også 20 år på Baggersbjerg, Nørre Esp, og nu har vi boet i Tim i 10 år.
Barndomsminder:
Det første jeg snart husker er, da vi var flyttet til Sdr. Nissum, at min lille søster på godt 2 år og jeg på 5 år, kørte alene over til vores gran Onkel i Sittrupgården, medbringende vores lyseblå dukkevogn, vi havde nemlig boet hos Sittrup en kort tid. Det kan nok vare, at vor mor efterlyste os i hele Nissum Kirkeby.
Jeg husker Sittrup gården med sandstrøede gulve, alkove, og hornskeer som blev anbragt under loftet når de var tørret af i de uldne skjorteærmer. Jeg husker også svagt Lille Pilgård før far fik bygget en ny lade, men året før, var der så meget sne, at far gravede en lang gang i sneen for at komme over til dyrene. Det var i 1913-14-
Så kom Hospitalsopholdet på Epidemisygehuset i Ringkøbing, kørende i en sort Hestevogn, vi havde fået skarlagensfeber, lille Søster var meget syg, der stødte Lungebetændelse til. Det var Halsbetændelse hos Far, så han kom hjem efter et Døgns tid, det var svært for vores kære Mor som lå hjemme i Barselseng, det har været Broder Thomas, han er 5 år yngre end mig, vor lille Søster på 2 år døde.
Jeg savnede hende meget på Stuen og spurgte efter hende, hun står ude på gangen sagde de, fryser hun ikke, men da jeg så hendes seng og dyne ude på Græsset, spurgte jeg ikke mere.
Børn glemmer hurtig, de var gode ved mig, Tiden går og vor Broder skulde døbes og de ventede mig hjem.
Kristine og Thomas Jespersen, vores venner fra Rønbjerg, skulde være gudforældre, men da Mor hentede Dåbskjolen ved Postvognen fra Ulfborg, var der brev at jeg ikke kom hjem endnu, jeg havde fået tilbagefald. det har bedrøvet mine Forældre. jeg husker at Far og T. Jespersen besøgte mig, de stod uden for vinduet. de havde gode sager med til mig.
En stor begivenhed jeg husker er, da Mor syede Dannebrogsflag, hun skulde hjem til hendes Hjemegn, for at stemme, året var 1920, det var i Gammelby, Visby, hvor var vi glade, da Mor kom hjem til os, og fortalte om skønne oplevelser.
Mit Barnshjem Lille Pilgård i Sdr. Nissum lå tæt ved Kirken så vi kunde høre Klokkeslagene, jeg tror det har sat sit præg på mig for livet, at høre kimen af Kirkeklokker. Mine Forældre var af arbejderstanden, et par gode slidsomme mennesker, der ikke ville skylde nogen noget. Hjælpsomme, når der var nogen, der trængte, enten med arbejde eller andet. Der var megen Rangsforskel i Sdr. Nissum, men de havde mange gode venner og de var med til at stifte Husmands foreningen, det gik de meget op i.
Jeg kan endnu høre for mine Ører hvordan de sang, når de var samlet hjemme hos os, men når de var hos andre, var det tit mine Søskende, der sang på en anden måde, og jeg som den ældste var jo Barnepige, - hvem ellers, ?.
De byggede en ny Lade, det trængte der til. Mor og jeg passede det der hjemme, ude og inde. Far bjergede Rør, gravede Mergel op ved Pallisbjerg, gravede Tørv og meget andet.
Engang skulde jeg tage imod Tørvene da de var smidt op fra graven, her fik jeg snart lillefingeren skåret af, så jeg havde nok fri et par dage.
Flere år kørte Far Mælkevogn, Ja, han sled, vi har altid haft det godt.
Mor lavede god sønderjysk mad til os, og far kunde sidde på en skammel og gøre fisk i stand i massevis. Der var en grusgrav og her lavede far et rygeri-åh-hvor-smagte det, alt sammen.
Jo, mor og far var glade for hinanden, men når der var noget der drillede far, blev han hidsig, så var det jo gerne den ældste tøs det gik ud over, mor måtte tit gå imellem. Jeg husker at far ikke lod sig dirigere af nogen, der havde flere skorstene eller flere køer, ja, så var han ikke sjov.
Jo, der er mange minder i Lille Pilgård endnu, i 1990 var jeg forbi og så gården, jeg husker ikke hvor mange køer, men bedst husker jeg 3 islandske heste, sommetider med føl, dem skulde jeg hente hjem fra græsset, en 2-3 km. væk, det var ikke sjovt i regnvejr.
Selvfølgelig skulde jeg ud at tjene penge, jeg var da 13 år, 2 km. hjemmefra. Men jeg lærte meget, da datteren var husbestyrerinde, hun var meget dygtig.
Men ja, så skete der jo meget, da far solgte Lille Pilgård og vi flyttede til Thorsted, jeg var ude og tjene en måned engang imellem, for at tjene en månedsløn, det var ved Annas Morbror, skomageren i Ulfborg, da der kom småfolk, jeg var i Lystbæk på en gård hvor manden var på sygehus, de hed Søren og Mathilde, da jeg var 15 år kom jeg til sognefogden i Tim, her blev nr. 9 født juleaften, den ældste var 10 år, men en god læreri plads, også her havde jeg det godt.
Men så hjem for at hjælpe, da det var en stor ejendom, og vor kære mor blev ved med at føde børn, ellers havde vi jo ikke været så mange søskende. jeg tænker på de tre sidste der er døde, Finn, blev 1 år--Viola blev va. 25 år--Frede blev 52 år gammel.
Ja i Thorsted var markerne forsultet, da Kreditforeningen havde haft dem i mange år, det samme gjaldt for hele Nord Thorsted, på nær Lystbækgård, Jens Fielsø og Vesterlystbæk, mine svigerforældre havde haft Vesterlystbæk i 20 år, da Niels og jeg overtog den, vi havde den i andre 20 år. indtil min mand døde af kræft.
Jorden var også her meget mager. Det er nu 30 år siden, og meget er sket siden.
Thyra døde i Februar 1992
Last update 6.2.2009