Jeg har skrevet et sted, hvor jeg daglig må se, det manende tankesprog: T. T. T. Når man føler hvor lidet man når med sin flid, er det nyttigt at mindes, at Ting Tar Tid.
Lidt fra Barne og Ungdomsårene. :
Jeg kom til en verden, der for min Far og Mor var en hård tid. Min Far og mine 2 ældre søskende lå på Sygehus med skarlagensfeber, det var på den tid en slags Tyfus, ingen turde komme ind i vores Hus. Også den spanske syge florerede to gange i mine drengeår, men det klarede vi.
Man voksede op, der manglede aldrig mad, Far fiskede og gik på jagt, og på den lille ejendom trivedes alt. Vi havde 4 køer med kalve, 3 islændere som var alle tiders, med mange oplevelser, jeg tror den bedste sommer for os var med det lille føl, der var 60 høns, grise, katte og hunden, jo alt Trivedes.
Af vores grand Onkel Niels Chr. Sittrup fik vores Mor små grise, så små at han kom med dem i en skotøjsæske, dem klarede Mor, så de voksede sig store, han var en god Onkel.
Vi havde 12 tønder land let jord, hvor Far dyrkede turnipskålroer, så store, at han var meget stolt. Bjergningen af hø i Pallisbjerg enge var en stor oplevelse.
Vores Far gik på arbejde ved siden af, i mergelgrave og til Hvidesande i 2 omgange, første gang med de store betonblokke, som dog sank i havet, siden var det arbejdet med slusen. Far var i tækkerørene på Nissum Fjord, hos landmændene i høsten. Mor passede børn og hjemmet, hakkede og lugede afgrøderne, med barnevognen for enden af marken, alt gik godt.
Mor og Far havde gode venner og naboer, der var Kristine og Peter Kær med datteren Anna, jeg husker når vi blev til aften, spiste vi røget Helt, så var der Peter og Jane Lauersen, med deres børn som vi gik i skole med. Det var hyggelige søndage, hvor vi var på besøg hos hinanden, der var bagt sirupskage og hvedebrød, vi børn lejede med hinanden.
Jeg husker også vores hjemmesyede sutsko med harpiks under sålerne, de var en tur i vores grusgrav, for at gøre dem stærke med sand under sålerne.
I Sdr. Nissum var der bager, skomager, snedker og brugsen, her var der skrå og tobak, så landmændene kunde fylde mund og piben gratis, der var kræmmerhus med bolsjer, hvis man købte varer ellers kostede det to ører for et stort kræmmerhus. Der var tøj og fløjlsstoffer, mejeriet, hvor Far havde mælkekørslen i to år. Posten kom med hestevogn fra Ulfborg, også avisen. Den gamle ejendom ligger der endnu, jeg ved ikke om der stadig er lergulve og sand på gulvene, med spyttebakken i hjørnet af stuen.
Jeg gik 3 år i skole i Sdr. Nissum, det var en god tid, med fjorden og Vesterhavet, alle tiders for os, med islænderne for vognen og så til havet, finde rav, flotte sten og glaskugler. Byen havde det hele, Forsamlingshus, jordmoder og 3 smede. Far og Mor stemte på de radikale venstre. Bønderne på venstre, så der blev diskuteret politik. Men alligevel gode venner.
Året 1923.
Så en dag ringede klokken, Far kom hjem og fortalte : jeg har solgt Lille Pilgård og købt en ejendom på 120 tønder land den ligger i Thorsted og har sandet jord.
Ejendommen var stor, men med sandflugt og desværre havde dyrene tuberkulose, rygmarvstuberkulose og grisene stivsyge det gav sorte afregninger på 16 af 18 grise. Flyvesand forårsagede at jord, sæd og kunstgødning ikke altid var hjemme, og og med lave nedadgående priser, den store uheld med besætningen gik det ikke, selvom der blev arbejdet hårdt og slæbt i det. Efter 4-5 år var det slut.
I oktober 1923 kom jeg i Kronhede Skole, Thorsted. Med Lærer Kaae, her gik jeg i samme klasse fra jeg var 9 år og til jeg blev 14 år. Om sommeren 4 timer om ugen, om vinteren 6 dage om Ugen. Vi lærte pænt, sang, violin, regning, gymnastik og lange traveture, lærer Kaae med flora bogen under, og med lyden af kobjælder fra heden. På turen blev det også til lang boldt, renning og tegning.
Jeg gik til præst hos Karø, blev konfirmeret i Sdr. Thorsted. Der var lang vej til skolen og til præst, men jeg havde lange ben og kunde lide at løbe. Jeg havde en dejlig skole tid med skolekammerater og lærer.
I 1926, da jeg var 12 år og ude at tjene om sommeren, hos Marianne og Frederik Mathisen i Kronhede, de havde 2 børn og hans forældre boende. Denne sommer var en stor ferie for mig.
I 1928, 14 år gammel kom jeg til Rigmor og Peter Siesgård i Lystbæk, her var jeg i 2 ar, lidt trist og ensomt deroppe.
I 1930, 16' år gammel kom jeg til Sønderjylland hos Anna og Anders Danielsen og deres 2 børn Ditte og Daniel i Gerup, her var jeg i 3 år, det var det samme sted som Mor havde været i 3 år og Far i 1 år. Det var her de lærte hinanden at kende. Så vi har nok sovet i de samme senge.
Det var en gammel gård og i de 3 år jeg var der, var priserne helt nede. Hvor man normalt havde to unge mænd, en pige, foruden daglejere når der var meget at bestille, men det var en god husbond og en fin madmor.
Min Mor havde været hende og hendes søskendes barnepige, i tre år og vores Mor Fride stod som en glorie for dem til alle tider. Anna var i øvrigt Gittes gudmor.
Der var mange unge i nabolaget, så om vinteren havde vi folkedans og gymnastik, og så havde jeg Lønborgs som mit andet hjem, det var 3 gode år for mig.
1933. :Da kom jeg til Brodersgård ved Abild, flink husbond, Peter Nielsen, Ingerlise og Ditlev, det var tæt på Høgslund, hvor tante Thyra og onkel Nikolaj boede, det var en lykke for mig. I Abild var der også Gymnastik og folkedans, her havde vi det hyggeligt, men hvor tyskheden også blandt de unge, trykkede stemningen og delte os op i grubber.
I 1934 tog jeg til Vennemose hos Jørgen Jakobsen, der havde kone og 2 børn. Hanne var pige i huset. Men her var storbondesind og prøjserånd, det var stram march på fodergangen. Der var jeg til 15-1-1935. En lykke at onkel og tante var tæt på. Som en side bemærkning:. Karlekammeret lå i laden eller op af hestestalden, tøjet lugtede af mug, uden varme og med koldt vand fra pumpen, -sikker tider venner. Nu er vi vist lidt forkælet.
Blev indkaldt til soldat d. 21-1-1935 i Haderslev. En kold vinter, med en stubmark som træningsbane, i vand og pløre og med fjenden altid foran os, måske 500 m. fremme bag næste hegn, (dengang tyskerne ).
Kasernen var med kolde stuer og åbne vinduer, min sidekammerat 574 der lå ved vinduet, måtte skrabes fri for sne om morgenen. En kop varm vand til barbering var lig stuearrest. Haderslev var en tyskvenlig by og hvor den danske soldat ikke var velset. Vi havde hvide handsker på når vi gik i byen, men på kasernen fik vi dampkogt mad. Senere kom vi til Søgård Lejren, som var et gammelt gods, med sø og landlige omgivelser, men også en Kommandant.
I påsken tog jeg op til Thyra og Niels, vi kørte hele natten i godsvogne. d. 4-5-1935 blev vi hjemsendt, jeg tog ned til tante og onkel, der hakkede jeg roer sammen med Johan. Vi hakkede også roer hos gårdejer Holst, hvor Johan tjente.
Men så gik turen til København, på min gamle jerncykel, det tog 23 timer, en lang-lang tur. Jeg tror nok jeg var mere end træt. Der var husly til mig på Horsebakken 18, og takket være min fars gode forbindelser kom jeg i arbejde inden 8 dage på Veksøvej i Brønshøj. Daglønnen var 1 krone i timen, store penge for mig. og arbejde har jeg aldrig været ked af.
Far og mor byggede hus på Horsebakken i 1936, det år var der lockout, men huset kom op at stå ved fælles hjælp og indsats. Her havde vi et fælles hjem i mange år.
d. 9-10-1938 blev jeg gift med Karna Julia Sørensen, vi fik 6 sunde og raske børn, udseende med dem, glade og et godt livsmod. Senere 6 svigerbørn-12 børnebørn-2 oldebørn.
Siden 1940 har vi boet i hus med have og dejlige omgivelser på Storkebakken 37.
Guldbryllup holdt vi i 1988 og håber på mange gode år frem.
Opdateret d. 23.1.2002