Husk at elske mens du tør det. Husk at leve mens du gør det.
Jeg, Marie, blev født i Lystbæk, Thorsted i Ringkøbing amt den 27. juni 1926-kl. 2. 15 siger Peter.
Jeg blev døbt i Thorsted kirke den 15. august 1926, meget "kongeligt", 4 navne: Marie Kristine Schjerlund Jensen. Mine gudforældre var Thyras svigerforældre, Sissel Marie og Senius Nielsen. Jeg husker intet fra Thorsted, heller ikke noget fra Hvide Sande, men har fået fortalt, at jeg var ret fremmelig: Jeg har vel været omkring 3 år, og var forlovet med "Malle"! Det har Gitte fortalt mig om.
Mine første erindringer stammer fra Møgeltønder, det hvide hus vi boede i, og Gitte og Tyge gik i skole der. Tyge var meget syg engang. Jeg husker også, at der var meget kortspil. Jeg var ret emsig, og gik rundt om bordet og fortalte hvem der sad med billedkort; der var jeg ved at redde mig nogle på hovedet.
Så min tid hos tante Thyra(mors halvsøster)og onkel Nicolaj i Høgslund. De kom og hentede mig i jumpen. Deres hest, Max, var meget nervøs, jeg ved ikke om den havde været med i krigen. Hjemturen gik heldigvis godt, der var jo ikke så meget trafik dengang, Max var slem til at hoppe i grøften.
Jeg havde en dejlig tid hos tante og onkel, blev smækforkælet. Mor fortalte mig senere, at de godt ville have beholdt mig, men det gik hun heldigvis ikke med til.
Turen til København må have foregået, da jeg var omkring 6 år, altså sommeren 1932. ?. Selve rejsen i glemmebogen, men jeg husker, at vi var varme, snavsede, trætte og sultne, og at far ikke kom og hentede os på banegården, da vi ankom. Jeg kan ikke huske, hvor Peter(Ingers mand)stødte til os, men vi ankom uden at vide hvor huset lå. Jeg tror Peter hentede en, der hed Røde Magnus, og han kunde vise os, hvor det var. Far var ikke hjemme, så Røde Magnus knaldede en rude, så vi kunde komme ind.
Bylterne med sengetøj, med os små ovenpå, var anbragt på havestien. Da vi var godt sultne og tørstige, gik mor i gang. Man kan ikke sige, at far havde levet særligt fedt, for der stod kun: En tallerken med 2 røde pølser, en underkop med jordbær fra haven lidt margarine og brød, men mad fik vi. Der var ikke ret meget i køkkenskabet: En hel kop, en uden hank, 2 tallerkner, lidt gryder og et sæt bestik.
Jeg tror, vi unger faldt i søvn på bylterne med sengetøj ude i haven, for jeg husker ikke, at far kom hjem. Hvordan og hvor vi sov den nat, må guderne vide. Så vidt jeg mindes, var der kun 2 køjer og 1 sofa, og næste morgen var vi mange, der alle havde sovet der: Inger var højgravid, Peter, mor og far, Gitte, Tyge, Viola og mig
Vi boede i havekolonien 2 somre. Den første vinter lejede mor
og far en lejlighed på første sal i Mellemvangen, den anden vinter
boede vi på Horsebakken nr. 10, i en høj kælder, hos en hr. og
fru. Salberg.
Så købte mor og far grund og sommerhus på Horsebakken nr. 18. Der var et lille loft i huset, og der sov vi store børn om vinteren. Rummet var så lavt, at vi ikke kunde stå oprejst. Nede i baghaven var der ligesom et trelænget hus, her var det dejligt at bo om sommeren. En dag kom det myndighederne for ørerne, at vi boede der hele året, det måtte vi ikke, fordi der var 10 cm. for lavt til loftet.
Vi var nu 10 børn i alt, der var kommet 2 til i mellemtiden, Thyra, Thomas, Grethe og Peter var stadigvæk i Jylland, hvor de klarede sig selv. Men de sidste 6 gav mor og far, nok at se til Gitte, Tyge og mig i skole, de 3 små hjemme hos mor.
Nu bestemte mor og far sig for at bygge hus! Flot klaret med
med så mange unger.
Jeg husker, at en af deres venner, murermester Jespersen fra Jylland, kom over og murede vores hus op. Mor var "arbejdsmand" på arbejdet og blev indberettet til fagforeningen: Ingen fagforeningsbog! Far knoklede om aftenen, og vi andre hjalp til, så godt vi kunde. Sidste fase af byggeriet var jeg ikke med til, det var i sommerferien, og jeg var hos Thyra og Niels. Da jeg kom hjem, blev jeg meget overrasket. Den lille stue var indrettet til pigerne,1/2 med lysegrønne gardiner og sengetæppe. En margarinekasse med samme slags tapet som væggen, var min - helt privat! Jeg har den endnu.
Mor ville ikke have gas i "sit hus", så vi havde et rigtigt komfur i køkkenet. Det var en stor forbedring, i forhold til et primusapparat vi havde i havehuset. Jeg erindrer, at mor kogte tøj på primussen, og at hun startede med madlavningen om formiddagen; sikken et slid hun har haft. Senere fik vi el-komfur, og alt for sent fik mor og far centralvarme.
Jeg gik i samtlige 5 forskellige skoler i Brønshøj, og havnede på Bellahøj Skole de sidste 2 år. Det var en helt ny skole med masser af nye ideer og udfordringer. Jeg elskede at gå i skole, men det var ikke fars politik: Ud af skolen og i arbejde - det var ham.
Jeg kom i huset hos købmand Grinderslev, hvor jeg også havde været efter skoletid, fra jeg var 12 år. Der var jeg i 1 år, og kom derefter i huset hos vores nabo, hvor jeg skulde sige "Herren og Fruen". Der var mere i løn, men det var et surt slid, fra kl. 7 til kl. 19. Jeg søgte selv nyt arbejde, og flyttede ind hos fru Vett som stuepige. Det var et dejlig sted at arbejde Jeg blev ringforlovet og havde en god tid, selvom det var i krigens år. Hvert år var vi i Dronningmølle hele sommeren i familiens sommerhus. Den plads havde jeg til oktober 1944. Derefter arbejde jeg med Tyge på Schiønning og Arve.
Den 23-12-1944 blev jeg gift med Finn Holm. Vi boede i kælderen hos far og mor det første stykke tid. Vi havde det rart sammen, far og mor var meget glade for Finn, og det var jeg også. Jeg arbejdede stadig på fabrik, til vi fik Marianne den 7-4-1946. Kort efter fik vi en ny lejlighed på Bispebjerg, der flyttede vi ind 7-4-1947. Så kom Ib den 17-2-1951.
Årene gik, jeg passede mit egent, men kom stadig hjem og hjalp mor og far. Da Ib var godt 2 år, fik jeg tilbudt et arbejde som finsmed. Det var en stor udfordring og meget spændende, og med lidt list og held fik jeg ungerne i børnehave og fritidshjem. Jeg arbejdede med låse til bankbokse. Det var helt privat, så jeg havde en god tid.
Men træerne vokser ikke ind i himlen: Jeg kom til skade med min arm. Det var ret alvorligt, men lægerne er jo dygtige, så den blev helt i orden igen. Desværre måtte jeg holde op med arbejdet, og blive hjemmegående.
Efterhånden voksede Finn og jeg fra hinanden. Vi blev separeret, og endelig skilt den 26-4-1968. I mellemtiden tog jeg en uddannelse, som sygehjælper på Bispebjerg Hospital. Jeg blev færdig i 1964, og arbejdede der i godt 7 år.
Marianne afsluttede sin skolegang med Realeksamen, og blev derefter bankuddannet i Privatbanken. Hun blev gift med Jørgen den 9-12-1967, og de fik mit første barnebarn, Hasse, 3-9-1971.
Ib tog også Realeksamen, og han startede sin uddannelse som elektronikmekaniker i søværnet i 1968. Han flyttede til Frederikshavn til Susan og arbejdede på Flådestationen. Ib og Susan blev gift og fik Rune i 1980, og mit 3. barnebarn Maiken i 1983.
Thoralf og fandt ud af, at det skulle være os, og vi flyttede til Østerbro. Vi købte en båd, og fik en dejlig tid sammen - 16 år med hinanden. I 1984 blev Thoralf syg og døde.
Jeg er nu, pensionist, og håber på mange gode år endnu.
Opdateret d. 23.1.2002