Enhver, som kan gribe en pen og slå klatter, har ret til at kræve at kaldes forfatter. Men det, der er forskellen, mellem forfatterne, det står på det tomme papir mellem klatterne.
Så godt jeg kan, vil jeg grave ned i Minderne, mine første erindringsbilleder, datoer og årstal, bliver svært at få i den nøjagtige rækkefølge, af det der skete på gården i Thorsted, men her er hvad jeg har oplevet der.
Det at få et æble derover på heden, var så fantastisk, så jeg husker at jeg gemte det, for det var da min egen, men da jeg endelig skulde spise det, da var det bare rådden.
Julen var et eventyr, når Far lukkede Døren op til den "store" Stue, hvor Træet stod tændt, og når især Tante og Onkel fra Høgslund kom, de havde altid en stor Dåse "Kongen af Danmark" med, en gang gik Låget af og Onkel tabte Dåsen på Gulvet, vi Børn fik travlt med at samle Bolsjer op fra Gulvet, men jeg ved at alle blev spist alligevel.
Mors forberedelser ikke at forglemme, Mor sad med et stort stegefad og to Gafler og tog stenene ud af Sveskerne, det var så smovs at sutte stenene rene for os Børn. Vi havde en Karl, og ham var jeg meget glad for, han gav mig en Bold da jeg var 6 år, min første af slagsen. Min 13 år ældre Søster blev gift med Niels, men derfor var jeg alligevel glad for ham.
Vore Feriepiger var 3 Søskende, som vi havde i flere år og deres Forældre blev hyppige gæster og gode venner af Familien. Jeg husker når de kom, havde de altid gaver med, jeg fik en meget stor Dukke med led, men jeg tror nok at min Bror Peter fik mere glæde af den. Derimod passede jeg min Søster Marie, født 27-5-26, jeg selv er fra 15-5-21. Jeg skulde så køre hende i Barnevogn, engang fik jeg mit Hoved i klemme mellem håndtaget med Poselæn og Vognen. mit Hoved sad fast og jeg kunde ikke komme fri, jeg skreg, Marie skreg. Far vidste dog råd, han skruede håndtaget af, og jeg var igen i god behold, hvad jeg ikke havde troet, da jeg sad fastspændt.
Min skolegang begyndte der, og jeg husker det at gå til Skolen og det at følges med mine ældre Søskende over Heden, at plukke blåklokke og kobjælle. Min ældre Søster har et skolebillede af mig.
Far kunde godt være en del striks, det kan jeg huske, men nej, ! hvorfor jeg skulde have straffen, nej da, ! det husker jeg ikke, men en ting er sikkert, hvis min Bror Thomas var i nærheden, tog han mig under sin Arm og løb med mig, men så var det desværre ham der fik straffen, han var og er igennem hele mit liv min beskytter og forbillede.
Det at være med til at hjælpe hjemme, var os alle, inden jeg gik i skole, ville jeg op og malke min "Lyserøde Ko". Det at skære toppen af gulerødderne, som mine søskende gravede op med Greb, var en kold omgang.
Mor var, når hun kunde, også med til arbejdet ude. Mor var med i Engen, derud kørte alle mand, med mad og drikke, det var en oplevelse. Jeg husker også Åen, der løb og dannede Skel, og hvor rent og dejlig den var at bade i.
Det år Marie blev født skulde jeg passe hende Gængen blev skruet af Vuggen, og der var Flasker med Mælk, og klude omkring for at holde sig varm, der var lagt Bleer og Bukser frem og når den store Viser var på 12, og den lille Viser på 5, skulde jeg tænde op for en meget stor Gryde Kartofler, som Mor havde sat over, Marie skulde have mad, skiftes og bades, om jeg var bange, ja det har jeg nok været, der var støj fra stalden af Fedekalvene som var opstaldet, som det var, den tids Landbrug at Far og Mor turde, stor tiltro.
Ja på gården i Thorsted, var den første tid i Erindring, nu efter så mange år, ja så var det en stor gård. Haven som var Mors stolthed, Stenhøjen, med mange Stenhøjsplanter stenene fra Markerne, som vi Børn var med til at samle, ja den blev meget beundret, Haven var meget smuk, trods den sandede Jord. Køkkenhaven var højt indhegnet for at beskytte mod Sandstormen. Mor var med i mange ting, i hjemmet, haven og i marken, og en lille kom der jo med 2 års mellemrum.
Der er mange ting der dukker op, Mors måde at hygge om sit Hjem, at være gæstfri var Far og Mor og det gav meget arbejde, jeg husker at der var både Karl og Pige, til tider to Søstre. Men hvor længe, kan jeg ikke huske, Vaskekone kom der også, men igen, hvor længe ad gangen ved jeg ikke, travlhed var der altid. Spisekammeret var meget stor husker jeg, med Trappe op fra Køkkenet og med Kælder nedenunder, her stod Saltkar og masser af Hyller med Krukker og Flasker. I Mors spisekammer var der to store Kar med hjemmebrygget Øl, jeg kan fornemme lugten af Humlen endnu, og med Humlen tænker jeg på Mors Husflid.
Vore Mørkningstimer i Thorsted, hvor Mor sad og læste for os, det var altid i malketiden, og der måtte ikke blive tændt Lys før Far og mine Søskende kom ind fra Stalden.
Åe, ! hvor jeg husker, når vi alle blev pyntet, og en Junge fyldt med chokolade, Kurve fyldt med Mad og alle blev hjulpet op i Hestevognen, den var børstet og fejet, Tæpper blev lagt ud, så alle kunde sidde godt, og så kørte vi til Marked. Og hvor vi sparede øjnene op, Mor kunde endelig hvile sig de 10 km. der var til Ulfborg, det har nok været et kæmpe arbejde at få os alle gjort klar og provianten i orden.
Far købte et par Laksko til mig, at de var en ligtorn for små, ! det var jo først bagefter, for jeg var så bange for, at jeg så ikke fik nogen.
En bustur til Mors Gudmor, med Mor helt alene, bare hende og så lille mig, ! Mor havde en Kurv med Æg lagt i Hakkelse og en anden med et par Høns, sikken en oplevelse, alle talte sammen, der var Cykler og Kurvetasker oppe på Taget af Bussen og Mor var den fineste af dem alle sammen, ingen tvivl om det. Mor fik syet en meget flot Natkjole, å, ! hvor var jeg stolt af den.
En Morgen vågnede jeg med råb og støj, der var gået ild fra Skorstenen og ud på Loftet, hvor min fine Natkjole hang, den blev også Ildens bytte. Jeg skulde passe Tyge og Marie, samtidigt med jeg var angst for de andre. Far og Mor var lige vågnede og sad ved kaffebordet, de hørte lidt støj men blev enige om at det var Mus, men ak. Mor pumpede Vand uafbrudt, Karlen Thomas og Peter langede vandspande op til Far, der kom mere hjælp og Brandsprøjterne kom også. For deres indsats ved at slukke Ilden, fik Mor og Karlen to Sølvskeer hver, Far var jo ejeren, men stoltheden over de tre var stor hos mig, ja, nok os alle.
Så kom der en sørgelig tid, hvor vore Forældre kæmpede forgæves mod Sygdom i Besætningen og misvækst på Markerne, alt dette selvom mine Forældre var utrolige flittige. Gården måtte sælges, det var en trist tid for dem begge, jeg så Far grade, jeg havde aldrig troet at min far kunde blive så ked af det.
Da vi flyttede fra Gården og til Ulfborg fyldte jeg 7 år, her boede vi på første Sal, der var ikke mange Penge tilbage, jeg husker at Mor gik til Slagteren med en Krukke og kom hjem med Hestefedt, vi fik så en Underkop hver med Hestefedt og nogle skiver Rugbrød, som blev dyppet i fedtet, Mor stod lige så stille og så på os og sagde, Børn så fattige troede jeg aldrig vi skulde blive. Tårerne rand på os alle, men det har nok også bundet den efterhånden store Familie sammen.
I Ulfborg flyttede vi snart til en større Lejlighed, det var i en streng Vinter, Brændsel og Mad var der kun lidt råd til. En dag kom vores Nabokone ind og fortalte Mor, at hun havde fået sendt en stor Julekurv, med alt til en god Jul samt en sæk Kul, fra Boghandleren. Da vi senere mødte Boghandleren spurgte hun om Mor kunde bruge det hun havde sendt, Mor forstod ikke rigtig hvad hun mente, men kom så i tanke om Naboen. Budet havde taget fejl, af Damen med det franske Sjal. Naboen og Mor havde ens Sjaler. Mor fik samme Aften både Julekurv og Kul. Der fandtes gode mennesker, vi havde en god Jul, og hvor jeg selv troede, at vi var meget, meget gode Børn. I Ulfborg fik vi igen en lille Søster, Viola blev hjemmedøbt, det var en streng tid, for vores Mor var meget svag efter Fødselen, og Viola havde taget skade af den langvarige Fødsel, det var i den meget strenge Vinter, med Snedriver til op over Telefonpælene.
Jeg fik Plads, hvor jeg skulde passe en lille Pige, mens Moderen hjalp med at malke, så i Skole og bagefter igen at passe Barnet. ægteparret havde fået mange Børn men ingen overlevede, også den lille Pige døde, for mig var det meget slemt, hun blev stillet i Kisten på et lille Bord i deres Forstue, der kom mange Børn med små Buketter som blev lagt på hende, det gjorde et dybt indtryk på mig.
Jeg fik så lov til at blive hjemme for at hjælpe Mor, og der var tid til at løbe på Skøjter, med min Bror Peter, men ak, ! hvilke Skøjter, tiden gik med at binde dem sammen med sejlgarn Buler og blå Mærker havde vi også med hjem.
Nu var min Far begyndt at tage til Hvide Sande for at arbejde ved slusen. Far havde fået et Værelse der, og spiste på kroen. Inden Far fik Penge med hjem, havde vi fået lov til at hente et Rugbrød hver Dag og skylle en Krone, hver dag var det mig som fik lov, jeg fik en Kage af Bagerkonen og fik selv lov at vælge den. Da Far kom hjem, var jeg igen hurtig til at løbe ned for at betale, så fik jeg igen en Kage, og hun bad mig hilse mine forældre og sige, de er vel nok flinke til at betale, jeg var meget imponeret af mine Forældre.
Der var også en Købmand, hvor jeg købte Gær blandt andet, det kom han i en brugt Kuvert. Mor sendte mig ned igen, for det ville hun ikke bruge, jeg fik en ny gang Gær i Silkepapir, det kaldte vi Børn det, foruden en Sukkerstang.
I Ulfborg smagte vi Tomater for første gang, Mor havde ellers altid sagt, de er giftige, spis dem ikke, Mor blev en Dag inviteret til Frokost i Huset hvor Grethe var Pige, Mor kom hjem og sagde Tomater dem skal i bare smage, men husk at komme Salt og Peber på, men Far foretrak altså Sukker.
Så kom Dagen da vi, Mor og Børn skulde køre i Lastvogn, med vores Møbler, til en meget interimistisk Beboelse i Hvide Sande, men køre med Lastvogn måtte jeg ikke, Bus gik der da også den Søndag. Tænk, ! at flytte til Vesterhavet på den ene side, og Ringkøbing Fjord på den anden side, høre Vesterhavet bruse. Vi måtte ikke bade i Havet, men Far tog os med hver Søndagsmorgen til en lang travetur, det var lærerigt. Far var en god fortæller og dygtig til at finde Rav, det var Peter også.
Peter og jeg kom i Skole i Nørre Lyngvig, en streng tid for os tilflyttere, men Befolkningen var utrolig venlige, tit stod der en spand Fisk om Morgenen, hjælpsomme var de også, jeg tror også de var fattige. Min Fødselsdag fik jeg lov at holde, da fik jeg kg af flere af Børnene, 3--6 stk. af hver var højden.
Far tjente gode Penge, tror jeg, for hver Lørdag var Mor i Ringkøbing, både for at købe ind, men også sætte Penge i Banken og det var Mor god til, for Far begyndte at kalde Mor for sin Bankforbindelse. Det forstod jeg lidt af, at det gik mod lyse Tider for os.
Jeg husker vi skulde med på en Søndagsskoleudflugt, jeg havde en af min Søsters broderede Kjoler på, jeg var utrolig fin. Mor gav os Madpakker og Saftevand med, købt Franskbrød, jo, da, ! med leverpostej og Mors uforglemmelige syltede Græskar, jeg holdt den meget længe mellem to fingre for at alle skulde se min fine dejlige Mad, for jeg var helt sikker på, at finere og bedre Mad fandtes ikke.
En Juleaften glemmer jeg heller aldrig, Stormklokker ringede, jeg tror de cyklede rundt med en klokke. Jeg så Far med pænt Tøj på, og løb hen til ham og spurgte, hvor skal du hen af, han skulde ud og forstærke Digerne med Sandsække, jeg var meget bange, det blev en stille Juleaften og Nat. Far kom først hjem om Morgenen.
Helleflynder, nej, ! jeg glemmer det aldrig, det er det eneste jeg ikke kunde spise, der var en gammel Mand, der røg dem, og de var stærke, og tænk jeg gemte dem i min Skoletaske og den lugtede jo røget, min Bror fortalte det til Far og Mor, og så blev Skoletasken fundet frem. Jeg tror nok at det var mere end et Spanskrør der blev brugt, men Helleflynder slap jeg for. Og i dag kan jeg gå langt for at købe Helleflynder, en herlig spise, det syntes jeg nu.
Da arbejdet var færdig på slusen, flyttede vi til Møgeltønder hvor Far begyndte at arbejde på Højer Sluse. Det blev så igen en ny Tid, nyt sprog, og mange nye skikke. Men det var Mors Barndomsegn, hvad der betød meget for hende. Især husker jeg at Mors Halvsøster Thyra og hendes Mand Nikolaj boede i Høgslund, hvor de havde en lille Købmandsforretning, det var Onkel Nikolaj der i min tidlige Barndom, tabte Bolchedåsen. De var utrolig gæstfrie, vi blev hentet i en Gumpe, med en dejlig Hest foran, det var et Eventyr, at køre både ud og hjem, hvor det at sidde, bare at se Stjernerne og Månen når vi kørte hjem.
De havde ingen Børn, så det var nok også glade for dem. Deres Butik blev drevet samtidig med et lille Landbrug, så der var altid en Cykel med i Marken. Kunderne gav signal, så var det på Cykel hjem for at betjene dem og så tilbage til marken.
Jeg var på små Ferier hos dem, der kom mange unge og aldre der om aftenen, så kom Harmonikaen og Mundharmonikaen frem ja selv Redekammen blev brugt. Onkel skrallede Gråpærer, Tante sang jo med, det var hyggeligt, ja det var en utrolig oplevelse.
Min Skolegang der, var straks en hel anden oplevelse. Læreren spurgte om jeg havde taget en sort Perlekæde, Børnene råbte om det ude på Vejen, og da Far hørte det, talte han med Børnene, og straks kørte han til Overlæreren, og sagde til ham at jeg ikke kom i skole, før han havde givet en undskyldning. Mor og Far fik Brev fra Skolen, at jeg ville få Mult for at forsømme, men Far skrev igen. Enden blev, at Kæden blev fundet under et dansegulv, som man lagde ud de dage der var Ringridning. Overlæreren kom og sagde undskyld, og så kom jeg i Skole igen. Min Søster Marie og jeg havde fået nye grønne Kjoler med påsyede sorte Perler, og herved problemet. Far var stolt over at han havde forhindret uret, min Lærer talte med Børnene i min Klasse om uret. Ham kom jeg til at holde meget af, jeg gjorde mig umage med mit skolearbejde, for han gjorde jo også noget for mig.
Om Sommeren passede jeg Malkekonernes Børn ved aftenmalkningen, på Køerne fra Slottet Schackenborg. I dag husker jeg Møgeltønder som en af de smukkeste Byer jeg har set. Far og Mor fik mange Venner i forbindelse med Fars arbejde, mange Koner kom hos Mor, som nok var den ældste, ja mange kom på besøg og der blev spillet Kort blandt Mændene, så det at være Barnepige, ja det var altså mig. Mine ældre Søskende tjente heromkring på Gårdene, og det var dejlig for mig.
Jeg husker tydeligt at det med Utøj (Lus) i Håret var meget udbredt der. Når vi kom hjem fra Skolen, måtte vi pænt sætte os med et Håndklæde over Skulderne og Mor kammede os, Mor købte sommer tider lidt Brød af en aldre Mand, han gik med to store Kurve med Brød, Kurvene hang i et Åg. Pludselig så Mor at der var Lus i hans Hår, så var det slut med at købe Brød hos ham. Han havde et stort gammeldags Vækkeur hængende om halsen i en Snor, det kunde jeg ikke forstå, men Mor fortalte mig, han vil nok gerne vide hvad Klokken er, å, jo, det var altså derfor.
Nu var arbejdet færdigt med Slusen i Højer, Far rejste i forvejen med sit Firma til København. Mor og vi fulgte efter og den rejse var nok som Flugten til Amerika, blot ikke så lang, så mærkelig for os Børn, det var i Sommerferien vi ankom. Jeg fik lært sproget så godt at jeg nok er den mest Københavnske af os Børn.
Jeg kom i Brønshøj Skole, og det blev den dejligste Skolegang jeg har haft, endnu tænker jeg med glæde på den tid. Hvad lektier angik, var det meget lidt der blev gjort ved det.
Endnu en lille Bror, og endnu en mere forslidt Mor. Til Far og Mors Sølvbryllup, har jeg et Billede, hvor Mor står med Frede på armen, og en ny Baby på vej igen. Jeg måtte tidligt op for at hjælpe Mor med vask og rengøring. Vi boede stadig i Kolonihavehus om Sommeren og i Lejlighed om Vinteren. Ove som den nye Bror kom til at hedde, blev kun ni måneder gammel, han døde lige før min Konfirmation. Det var svært at forstå, jeg havde jo passet ham.
Om aftenen skulde Mor og jeg rydde op igen, når flokken var puttet i Seng. Far arbejde hårdt, og han var en ren læsehest, der kom utrolig mange Mennesker i vores hjem, så Søndagene var travle dage, mange Slægtninge kom og boede hos os, mange rejste herover for at få bedre betalt arbejde, også mange der skulde på Skole for at læse videre. Fra min Skolegang husker jeg, at det var ligesom at have fri, når jeg løb til Brønshøj Skole fra Horsebakken. Jeg fik megen ros i Håndarbejde og Husgerning, min Lærerinde gav mig en ti-øre engang, selvom jeg syntes jeg slet ikke var god nok.
Husgerning var lige mig, på Skolen var der Auditorium, hvor de vordende Husholdnings-lærerinder fik deres Eksamen, vores Klasse fik lov at overvære det. Vores Klasselærerinde Fru Brun, ville gerne have jeg skulde arbejde hos hendes Svigerdatter og Søn, men det blev ikke til noget, der var mange Børn og det var nok til at jeg sagde nej. Da jeg kom ud af Skolen kom jeg alligevel til at passe en lille dreng, et helt år, foruden rengøring, madlavning. Det sidste halve år, skulde jeg om eftermiddagen med den lille, med Bus til Jagtvejen, for at gøre rent der også, foruden mit arbejde hjemme, hvor jeg også sov.
Om Søndagen havde jeg altid fri, og den var altid travlt. Først da de fik bygget Bungalowen, blev det "lidt" nemmere, nu kunde der bo flere, deres glæde var stor. De fik deres gamle Ven fra Bjerringbro over for at murer huset var nok det bedder skete for Far Mor, det skulde vi have gjort for lange siden, var Mors stadige omkvæde.
Mine Forældre syntes nok at mit arbejde var for meget, Mor talte med Ægteparret om det, og jeg holdt så op. Jeg fik mange fine Gaver af dem, det var også svært at forlade den lille dejlige Dreng, som jeg var meget glad for.
Mor og jeg tog fat på at få gjort fint overalt, Mor malede, der blev syet Gardiner og mange andre gøremål. Der blev Barnedåb, Konfirmation, Bryllup, Dobbeltbryllup, alt kunde Mor klare Og da Mor fik Svigerdøtre kom der igen en ny tid, de kunde sy og Mor var altid pæn i Tøjet, der blev Ferierejser for dem og mange glade Fester på Horsebakken.
Så fik jeg arbejde i en Blomsterforretning i Brønshøj, og det var dejligt arbejde, men det blev lange Dage, Lørdage til Kl. 20. 00, Søndage til Kl. 16. 00, så der var ikke megen frihed. Dengang havde man ikke varme hverken i Binderiet eller Kalder hvor vi bandt Moskranse. Mine Hænder var ødelagt af Frost. det var årsag til, at mit forsøg på at ryge Cigaretter brat fik en ende, for selvfølgelig skulde jeg have de små Franske Cigaretter i alle Besfarver i en fin Æske. En aften opdagede jeg hvor det så forfærdeligt ud, en rød ophavet Hånd, mørke Negle af Jord og Mos, nej aldrig om jeg ville, så allerede som 16 årig blev jeg ikkeryger.
Mor var stadig den travle Husmoder, trods sygdom, Far holdt op med at arbejde, og gik på Folkepension, han forsøgte sig som Havemand, med at lave Grønsager, som blev solgt ved Havelågen. Men det fik også ende, selvom Krigen, havde de det godt på mange måder. Mor købte Kød i Kødbyen og var gode venner med de Handlende, så der manglede aldrig Mad. Deres Børn stiftede alle Hjem, så der var tit besøg på Horsebakken.
Jeg selv blev gift som 18 årig og boede på Frederiksberg i en Lejlighed, vi havde sammen med Far en Tørvemose i Kirke- Værløse, nærmere Ganløse Mose, lige op af Skydebanerne. Det var drøjt, mine Søskende kom ofte og hjalp os. Vi havde vores Nyfødte med, der var også mange på kost, Vandet skulde hejses op med spand. Formiddagen gik med Vask og forberedelse til Middagsmaden, det var svært at få Kartofler og Grønsager, jeg husker at der var smidt Rødbeder ud, dem fik jeg lov at tage. Rødbederne blev vasket grundigt, de blev kogt og serveret med hvid Sovs, alt var besværligt, det var Middagen, og om Eftermiddagen vendte jeg Tørv, Kaffen havde jeg med, sommetider til mange Mennesker som hjalp os. Barnevognen var med overalt, et brydsomt arbejde, så hjem igen for at gøre klar til Smørrebrød. Om aftenen samlede jeg Brande i Skoven.
Da Tørvesæsonen var slut, købte vi et lille Husmandssted nærmere et Overdrevs Hus, Bindingsværk, 4 Tønder Land, dårlig Jord. Vi fik 4 Børn, og et lille Gartneri stablet på Benene. Det var i nærheden af Helsingør, og det var under Krigen, så der var sjælden tid, til at komme hjem, med Bus og Tog.
I Vinteren 1942, fødte jeg Tvillinger og Mor havde i hemmelighed rejst op til os, men der var ingen Bus fra Stationen og ud til os. Tilfældig skulde min Mand ind til Stationen med Varer, og hvem sad der, den eneste befordring var så den store Ladcykel og med hende på Ladet, 5 km. op af Bakker måtte min Mand transportere Mor på Ladcyklen til vores hjem. Om Aftenen bad hun ham om at blive kørt til Toget igen. Sent var Mor så hjemme igen på Horsebakken, efter at have været oppe og sat skik på vores hjem.
Ja, sådan husker jeg Mor.
Vores hjem i Gurre ved Helsingør
Gitte døde i Marts 2001.
Last update 6.2.2009