Den store fotokonkurrence om flest Folkevogne på eet billede er forlængst afsluttet - men det "gibber" alligevel i en, når man ser 5 flunkende elegante Folkevogne parkeret på række.
Scenen er Asaa - og da vi undersøger sagen nærmere, viser det sig, at de 5 vogne oven i købet hører sammen. De ejes af Brødrene Larsens orkester fra Dybvad - og karavanen på 5 Folkevogne er efterhånden et kendt syn i det ganske Nordjylland. Orkesteret består af: Brødrene Poul, Helmer og Jørgen Larsen, Hans Christensen og Axel Lund - og de bor i hver sin nordjyske by.
Det er vist mig, der har æren for, at det blev Folkevogne, siger Jørgen Larsen. Min kone og jeg boede i Sverige - der så vi, hvordan Folkevognen efterhånden kom til at dominere bybilledet - og vi blev hurtigt klar over, at det var lige netop den vogn, vi havde brug for. Ikke desto mindre måtte vi stå på venteliste et helt år, før vi fik den første vogn - så stor var efterspørgslen.
Den første vogn, siger De?
Ja, for da vi ville rejse tilbage til Danmark, opstod der så mange besværligheder, rent papirmæssigt, at vi opgav at få vognen med. Vi solgte den - og skønt vi havde kørt mere end 10.000 km i den, var den alligevel fuldstændig som ny. Jeg ved godt, det lyder utroligt, men vi fik altså lige så meget for den, som vi selv havde givet i sin tid ... og købte omgående en ny Folkevogn, da vi kom hjem.
Og siden har de øvrige orkestermedlemmer fået hver sin!
Ja, siger Axel Lund. I begyndelsen kørte vi både med tog og bus, når vi skulle ud og spille til bal - og undertiden rykkede vi også ud i Jørgens bil.
Alle fem?
Ork ja, vi har tit været fem mennesker plus alle vore instrumenter (også kontrabas og stortromme) i een Folkevogn - men selvfølgelig var der jo ikke megen ekstra benplads, når vi allesammen var kommet ind.
Og så besluttede De altså at købe en vogn til hver mand?
Det kom lidt efter lidt, siger Helmer Larsen. Jørgen kom jo først - Axel Lund og jeg købte vore vogne I 1953. Min bror Poul fik sin i 1955, og det samme gjorde Hans Christensen.
Hvor mange kilometer har orkestret kørt indtil nu?
Jeg har tallet, siger Poul Larsen og kigger i sin lommebog. Det bliver alt i alt 197.000 km - i al slags vejr og på alle slags veje - og uden generende reparationsudgifter.
Hvad siger økonomien ellers?
Vore transportudgifter er mindre nu, end da vi benyttede tog og rutebil, siger Hans Christensen ... og også for de foreninger vi spiller i, er det blevet billigere. Ventepenge og den slags, udgifter kendes jo ikke mere.
Vi kører alle indtil 15 km pr. liter, så vi er med god grund tilfredse med vort valg af bil.
Og fortryder altså ikke?
Absolut ikke, lyder det som med een mund ... og Jørgen Larser slutter samtalen med at sige:
Vi er himmel-henrykte for vore Folkevogne og det vil vi gerne ha', at De skal skrive. Efter vor mening kan man slet ikke få en bedre vogn og de mange kilometer, vi hver dag lægger bag os, overbeviser os om, at vi har ret.
Da vi rejser os og tager afsked, kører en 6. vogn - et Folkevogns "Rugbrød" - op foran bygningen.
Det er min ældre broders, siger Jørgen Larsen. Vi har nemlig klaver med - så i dag er karavanen på seks Folkevogne.
PS, senere bemærkning: Den ældre broder er kapelmester Hans Larsen, Århus, og når han medbragte klaver var det formentlig fordi der skulle være solistoptræden. I så fald er det mest sandsynligt, at det var ved hans datter "Lille Dorthe", senere kendt som Dorthe Kollo.
